Listen Now

Aldrig har faktuel information været mere tilgængelig. Alligevel tror flere og flere på det uforklarlige. Vaccination vælges fra. Selv byggebranchen benytter sig af erhvervsclairvoyance. Hvorfor er det uforklarlige så dragende? Hvad er det krystalhealing kan? Hvad er fup og hvad er fakta? Mads Vestergaard er forfatter og cand.mag. i filosofi og aktuel med bogen "Fake News" skrevet sammen med Vincent Hendricks. I starten af programmet forsøger Vestergaard at indkredse fænomenet.

Det danske monarki har stadig meget stor opbakning i befolkningen. Men det er en uigennemskuelig del af den store offentlige sektor. Ville det ikke være en god ide, at de kongelige selv bidrog til at holde butikken kørende? Kongehuset modtager mange gaver og tjenester. Ville det ikke være mere reelt med åbne sponsorater. F.eks. et banner på Amalienborg, hvor der står Maersk støtter Det Danske Kongehus? Kunne det være en ide, at lave en medlemsordning a la Folkekirken, sådan at det kun er royalisterne, der betaler kongeskat? Trine Larsen har i flere årtier været Billed-Bladets hofreporter. Hun giver sit bud på, hvordan de kongelige ser på en delvis privatisering.

Alt for mange lyttere nåede ikke igennem i mandagens program om sproglig udrensning. Derfor åbner Stenos Apotek igen telefonerne, så der igen er mulighed for at komme af med frustrationer over fladtrådte modeord og sproglige klicheer. Sammen med Anna Libak forsøgte jeg at sende ordet "udfordring" og politikerklicheen "at trække i arbejdstøjet" i skammekrogen. Men der er plads til at italesætte mange flere sproglige irritationer. Jeg lægger ud med en samtale med forfatter og sprogrevser Susanne Staun. Hvilke ord og floskler står øverst på din dødsliste?

Den dygtige, flittige og pligtopfyldende får sjældent ros og anerkendelse. Derfor skal alle helst være kreative, også selvom de ikke er det. Hvorfor snobber vi for det kreative? Er det et åg, at skulle være kreativ? Hvordan får vi folk til at vælge det kreative fra? Hvordan genetablerer vi respekten for veludført ikke kreativt arbejde? Det debatterer vi i Stenos Apotek, hvor jeg åbner ballet i samtale med formand for FOA, Dennis Kristensen.

Sproglig udrensning på Radio24syv. Sproglige klicheer og modeord har altid været en plage. I Stenos Apotek får du chancen for at være med til at luge ud og dødsmærke de allerværste klicheer, aflive hadeord og endda også fremhæve sproglige fornyelse. Vi skal f.eks.debattere, hvorfor afarter af det positivistiske girafsprog er blevet så udbredte? Hvorfor bliver store problemer tit omtalt som udfordringer? I programmet medvirker forfatter, digter og klummeskribent Anna Libak.

Sådan beskrev Mimi Jakobsen Fyns rolle i Danmark, fordi fynboer er så fredelige. Til gengæld er fynboer også svære at tage alvorligt, især hvis de ikke kan fralægge sig den fynske dialekt. Opnåede Richard Møller Nielsen aldrig den fortjente anerkendelse, fordi han talte fynsk? Er det rigtigt, at Fynboer har svært ved at blive taget alvorligt? Eller er det kun fynboer, der oplever det sådan? Hvad bidrager Fyn med til vores fælles danske kultur? Er der rigtigt at fynboer snakker og snakker og bruger mange mange ord uden at sige noget og uden at nå frem til noget? Det taler jeg med den fynske skribent og meningsdanner Mette Marie Hansen om.

Den påstand uddyber professor Hans Bonde i Stenos Apotek på Radio24syv. Samtalen er udgangspunkt for dagens debat. Er især yngre veluddannede kvinder i de store byer alt for sensitive? Tager mænd særlige hensyn for ikke at krænke tidens kvinder? Hvorfor lader de sig gå på af dumme bemærkninger om deres krop? Er det en problematik, der kun findes i dagbladet Politiken, eller er den en del af et større virkelighed? Er det sandt, at mange moderne kvinder også vil beholde de privilegier, som skabes af begæret efter deres krop? 

Hvorfor kæmper så mange kvinder desperat mod kroppens forfald? Hvorfor ikke bare hellige sig rollen som den gamle og vise bedstemor? Er det virkelig vigtigt at have et meget aktivt sexliv som ældre? Har det altid været sådan? Eller er det bare blevet meget synligt i dag, fordi man kan købe sig yngre? Inden lytterne slippes løs taler jeg med komiker og skuespiller Mette Horn, om de betragtninger og tanker hun har gjort sig, om kampen mod det uundgåelige.

Sammen med den cypriotiske by Pafos er Århus Europæisk kulturhovedstad i 2017. Det har den jyske hovedstad nu været i et halvt år. Hvordan går det? Hvad for Århus ud af det? Hvad får Danmark ud af det? Er tiden løbet fra at bruge ca. en halv milliard på antikveret kulturelt projektmageri? Hvem har egentlig glæde af det? Det skal vi diskutere i Stenos Apotek. Sammen med pressechef i Århus Europæisk Kulturhovedstad 2017 støber jeg fundamentet for debatten.

Århus er landets næststørste by. Århus er europæisk kulturhovedstad her i 2017. Hvordan bidrager Århus til Danmark? Hvorfor går Århus så meget op i Århus. Hvorfor har Århus haft slogans, som f.eks "Verdens mindste storby" og "Danish for progress". Har resten af Danmark ikke opdaget Århus?Hvad mener man om Århus på Lolland?Chefredaktør på dagbladet Information, Rune Lykkeberg er fra Vejlby-Risskov i det nordlige Århus. Ham taler jeg med om den særlige århusianske selvforståelse.

Mange tvivler på, om vi mennesker har en sjæl. Hvordan definerer vi sjæl? Mange mener, at dyr også har en sjæl. I hvert fald så mange, at man kan fylde en landsbykirke til en seance med dyreclairvoyanten Ditte Young.Har grisen en sjæl? Har alle katte en sjæl? Har dyr en gruppesjæl?Forskeren, biokemikeren Johan G. Olsen mener, at mennesket har en sjæl, men at igen dyr har en sjæl. Ham taler jeg med. Desuden medvirker katterådgiver og telepatisk Michelle Garnier, der mener at katte har en sjæl..

Hvorfor har vi udviklet så infantil en kultur i Danmark? Hvorfor er det ikke cool, at være voksen? Hvorfor taler tv-værter - som f. eks. Jacob Riising og Louise Wolff - til seerne ved store begivenheder som om vi overværer en stor national børnefødselsdag? Er vi bange for alvor? "Tyskland er et land for voksne" er titlen på en bog om den store nabo i Syd, skrevet af Henriette Harris, der er dansk, men bosat i Berlin. Her har hun gjort sig tanker om hvorfor vi i Danmark er så bange for alvor og for at opføre os voksent.

Danmark er blandt verdens mest bøvede lande. Er vores elskede afslappethed bare blevet til slaphed? Har vi skabt en kultur, hvor for mange er uden elementært kendskab til basale høflighedsformer. Er det et problem, at høfligheden er forsvundet? Og hvorfor er vi danskere blevet så uforskammede? Hvad kan vi gøre ved det, hvis vi kan gøre noget ved det? Lektor Michael Böss er medforfatter til en håndbog i høflighed i de forskellige EU-lande. Han er med i begyndelsen af udsendelsen. 

Det er som regel en gratis omgang for folk i Hovedstaden af nedgøre provinsen. Når Danmark uden for hovedstaden - ikke mindst kulturlivet - endelig får opmærksomhed er det ofte behandlet med en arrogant overbærenhed. Er det sandt? Eller er det bare en myte? Eller er der bare dødkedeligt i provinsen? I programmet medvirker, forlagsdirektør Bjarke Larsen, der stammer fra Sønderborg og har skrevet en kronik om emnet i Information. Endvidere så er det digitale skriftestol åben, for mennesker der vil angre deres andel i omdannelse af Danmark til et digitalt helvede.

Traditionelt har vi ikke den store respekt for, hvordan de sydeuropæiske lande indretter sig. Det er jo bare et utjekket kaos. De er så meget bagud – ikke mindst teknologisk. Men er vi så meget bedre, som vi tror. Er vores digitale helvede og menneskeløse service, så meget bedre? Lever vi danskere i stort nationalt selvbedrag? Kan vi slet ikke lære noget af de varme lande? Hvad er det de kan, vi ikke kan? Det taler jeg om med kommunikationsrådgiver, Anders Heide Mortensen.

Er vores selskabsdyr vigtigere end nogensinde, fordi de snart er det eneste levende væsener, vi kender, der ikke har en Facebookprofil? Hvordan beriger kæledyrene den digitale verden?Er hunden bedre end katten til at udfylde denne rolle?Dyrlæge Christa Hede kridter banen for debatten op.

Præsterne i den danske Folkekirke påtager sig officielt opgaven at missionere og udbrede det kristne evangelium. Hvordan gør de det, hvis de overhovedet gør det?Er denne såkaldte missionsbefaling ikke bare gået hen og blevet noget, der hører fortiden til? Ikke mindst i lyset af at langt de fleste af Folkekirkens medlemmer er kulturkristne, der blot benytter sig er de ceremonielle ydelser ved dåb, konfirmation, bryllup og begravelse. Sognepræst Marie Høgh medvirker.

Er det utilsigtet kulturel konsekvens af, at den såkaldt anerkendende pædagogik har været den fremherskende retning i den danske skole de sidste 25 år? Til at gøre os alle lidt klogere på hvad anerkendende pædagogik er for en størrelse medvirker, Anne-Marie Vestergaard, som har undervist mange lærere. Hun er skribent og forsker i senmoderne litteratur og dannelse. 

Det har nyhedsvært på TV2 News, Jens Gaardbo gjort sig en række betragtninger om i en klumme i BT."Vi mænd har det meget nemmere, og det har formentlig noget at gøre med vores lurvede karakter. Hvor kvinder jo er mennesker med en værdiorientering hen mod kærlighed, fællesskab og økologi, så er vi mænd mere til skattesnyd, forurening og løgn. Det er derfor, at vi kan tjene flere penge end kvinder, selvom samfundet gennem de sidste tyve år har sørget for, at vi notorisk er dårligere uddannet end kvinderne.Har Gaardbo ret?

I mange andre lande er skoleuniformer en selvflge. De beskytter isr de brn, der kommer fra de konomisk svageste hjem, og de disciplinerer dem alle. Hvorfor bruger vi ikke dette instrument i Danmark? I programmet medvirker manuskriptforfatter Lars K. Andersen.