stitcherLogoCreated with Sketch.
Get Premium Download App
Listen
Discover
Premium
Shows
Likes

Listen Now

Discover Premium Shows Likes

Socialpædagogerne

36 Episodes

15 minutes | May 24, 2022
Hvordan sikrer vi færre fejl med borgernes medicin?
– Socialpædagogernes viden om borgerne er så mega vigtig, siger Liv Nørregaard Skøtt fra Dansk Selskab for Patientsikkerhed. I denne episode kan høre hende, socialpædagog Betina Østergaard Madsen og leder af Boformen Søparken, Vivi Olesen fortælle om arbejdet med at skabe mere sikker medicinhåndtering, og hvilken betydning den socialpædagogiske faglighed har for nedbringelsen af medicinfejl.   Søparken har været en del af projektet ’Medicinsikre Botilbud’, som du kan læse mere om i dette tema på Fagligt Fokus. KOM I GANG: Trænger I til at få kigget på medicinhåndteringen på din arbejdsplads? Så kan I med fordel bruge ’Forbedringsmodellen’ til at blive skarpe på, hvor I skal sætte ind. Find den her hos Viden På Tværs. Medvirkende: Betina Østergaard Madsen, socialpædagog på Boformen Søparken – Vivi Olesen, daglig leder på Boformen Søparken – Liv Nørregaard Skøtt, projektchef hos Dansk Selskab for Patientsikkerhed. Tilrettelæggelse og produktion: Mads Christian Heede / Kontekst&Lyd
22 minutes | Apr 28, 2022
Når selvskade er en strategi
At skære i sig selv. Banke hovedet ind i væggen. Brænde huller i huden. Selvskade har mange forskellige former. Men fælles for den selvskadende adfærd er, at det er en strategi til at rumme og håndtere psykisk mistrivsel og det, der er svært. Der er altid en dybereliggende grund til, at unge skader sig selv, og det gælder om at finde ind til den, hvis mistrivsel skal vendes til trivsel. Så hvordan griber du selvskadende adfærd an som socialpædagog? Det bliver du klogere på og finder inspiration til i denne episode. BRUG PODCASTEN: Sæt gang i den faglige refleksion over selvskade med dette refleksionsværktøj fra Fagligt Fokus Medvirkende: Lene Nielsen, socialpædagog på Platangårdens Ungdomscenter og Janne Dolma, psykolog og underviser på Platangårdens Ungdomscenter Tilrettelæggelse og produktion: Mie Brandstrup, Genlyd Podcast
26 minutes | Apr 7, 2022
Omsorgstræthed
Som socialpædagog går du på arbejde med hele dig selv: din faglighed, personlighed, følelser og omsorg. Alt sammen alfa og omega for arbejdet med mennesker - men det koster også. Omsorgstræthed er den følelse af udbrændthed, du kan mærke, hvis du gennem længere tid bruger dig selv og dine følelser på dit arbejde uden at få ladet op eller talt de svære sager igennem med andre. Det er ikke et nyt fænomen, men i de senere år har vi i højere grad talt om omsorgstræthed og anerkendt det som en kilde til stress, udbrændthed og forråelse. Så hvordan kan vi forebygge, at den sniger sig ind? Det kan du blive klogere på i denne podcast. BRUG PODCASTEN: Sæt gang i den faglige snak om omsorgstræthed ved at bruge dette refleksionsværktøj Medvirkende: Lasse Sonberg, socialpædagog og familiekonsulent, PFI Guldborgsund Kommune - Søren Bruun, socialpædagog og afdelingsleder, PFI Guldborgsund Kommune - Anne-Mette Sohn Jensen, Cand.pæd. i pædagogisk psykologi Tilrettelæggelse og produktion: Bille Sterll / Journalistik med mere
28 minutes | Mar 14, 2022
LEDELSE: Lederes håndtering af egen stress
Stress rammer en del ledere indenfor det socialpædagogiske område. Ambitioner, travlhed, stramme budgetter og rammer spiller ind i en stresssygemelding, men hvordan og hvorfor? Det kan du høre om i denne episode af Socialpædagogernes podcast målrettet ledere. I podcasten fortæller afdelingsleder Jane Tholle om sit forløb med stress, og du får hendes gode råd til at holde stress for døren i hverdagen. Stressforsker Pernille Steen Pedersens kommer bl.a. med sit bud på kendetegn, som kan gøre socialpædagogiske ledere særligt udsat for stress – og giver dig inspiration til udviklingen af et arbejdsfællesskab, hvor I sammen kan forebygge stress. Du finder Pernille Steen Pedersens værktøjer til at forebygge stress og styrke arbejdsfællesskabet her hos Viden på Tværs. Medvirkende: Jane Tholle, afdelingsleder på Bo- og Støttetilbud Handicap i Kolding Kommune og Pernille Steen Pedersen, adjunkt på CBS og stressforsker med særlig fokus på ledelse. Produktion og tilrettelæggelse: Tue Sørensen, Aloud Media.
21 minutes | Mar 7, 2022
Metoder og tilgange: Skånsom magtanvendelse
I situationer, hvor det er nødvendigt at lave en magtanvendelse, så lad den være så skånsom som muligt. Både for borgerens og personalets skyld. Men hvordan anvender man fysisk magt, så det sker med omsorg for borgeren og respekt for relationen? Og hvordan kan du som socialpædagog føle dig klædt ordentligt på til at håndtere magtanvendelser? Det kan du blive klogere på gennem metoden Skånsom magtanvendelse. Brug podcasten til at skabe faglig refleksion med dette refleksionsværktøj fra Fagligt Fokus. Medvirkende: Laila Juhler, socialpædagog på bosted under Hjernecenter Syd - Dorte Kjer Jepsen, afdelingsleder i Hjernecenter Syd - Niels Bräuner, tidl. socialpædagog og indehaver af Magt&Omsorg. Tilrettelæggelse og produktion: Mads Christian Heede / Kontekst & Lyd
23 minutes | Feb 10, 2022
Metoder og tilgange: Struktureret Visualiseret Specialpædagogik
Struktureret Visualiseret Specialpædagogik er en TEACCH-inspireret tilgang til arbejdet med personer med autisme. Det centrale i tilgangen er forståelsen for de autistiske karakteristika, og at du altid ser på den enkeltes behov og færdigheder. Dermed undgår du de udfordringer, som tit opstår på baggrund af misforståelser og mangel på forståelse af den enkeltes situation og følelser. Gennem teori og praksisfortællinger får du inspiration til, hvordan du sikrer dig, at du forstår personer med autisme – og hvordan du kan hjælpe med at strukturere hverdagen på den måde, som giver allerbedst mening for den enkelte. Brug podcasten til at skabe faglig refleksion på arbejdspladsen med dette refleksionsværktøj fra Fagligt Fokus Medvirkende: Martin Hartvig, socialpædagog på Sofiebo – Rikke Linck, kursusleder på SVS–døgnkurser, og viceforstander og afdelingsleder på Sofiebo. Tilrettelæggelse og produktion: Mads Christian Heede / Kontekst & Lyd
27 minutes | Jan 20, 2022
Metoder og tilgange: Theraplay
Hvordan kan du skabe en tryg relation til et omsorgssvigtet barn med tilknytningsforstyrrelser? Omdrejningspunktet i Theraplay er legen og den emotionelle udvikling hos barnet, og formålet er at skabe eller genskabe kontakten mellem barnet og de betydningsfulde voksne, der er i barnets liv - fx socialpædagoger.  I podcasten bliver du bl.a. klogere på teorien bag bl.a. de fire essentielle kvaliteter i forældre-barn-relationen, som metoden tager udgangspunkt i: struktur, omsorg, engagement og udfordring. Du kan også høre, hvordan du som socialpædagog kan bruge Theraplay i dit daglige arbejde med børn og unge med tilknytningsforstyrrelser. Brug podcasten til at skabe faglig refleksion på din arbejdsplads med dette refleksionsdokument fra Fagligt Fokus Medvirkende: Berit Bøgekær, Socialpædagog på Skole- og behandlingshjemmet Skovgården - Charlotte Hagmund-Hansen, psykolog og Theraplay terapeut bl.a. på Skole- og behandlingshjemmet Skovgården Tilrettelæggelse og produktion: Mads Christian Heede / Kontekst&Lyd
30 minutes | Dec 20, 2021
Pårørendesamarbejde
Pårørendesamarbejde er for mange socialpædagoger en del af hverdagen. Men hvordan skaber du den gode dialog og imødekommer både de ønsker og frustrationer en pårørende måtte have - samtidig med, at du holder fast i din socialpædagogiske faglighed?  I podcasten bliver du inspireret til, hvordan du griber det gode samarbejde an, du bliver klogere på, hvad det vil sige at være pårørende, og får eksempler på, hvordan du kan støtte borgerne i retten til selvbestemmelse. Find mere inspiration om pårørendesamarbejde på Socialpædagogernes vidensunivers 'Fagligt Fokus' Medvirkende: Elena Jacobsen, socialpædagog og afdelingsleder på Bostedet Chr. X Allé - Helle Bak Hansen, socialpædagog og medarbejderrepræsentant i pårørenderådet på Bostedet Chr. X Allé - Hanne Gullestrup, forfatter til bogen "Pårørende på tværs", underviser og pårørende.  Tilrettelæggelse og produktion: Mie Brandstrup, Genlyd Podcast  
27 minutes | Nov 26, 2021
Dobbeltdiagnoser - indsatsen på Tuesten Huse
Mindst 40.000 danskere har en dobbeltdiagnose – en kombination af en psykisk lidelse og et misbrug. Og det gør behandlingen kompliceret, for de to har nemlig en tendens til at forstærke hinanden. Så hvordan sikrer man den bedst mulige støtte som socialpædagog? I denne podcast kan du lade dig inspirere af, hvordan de arbejder på bostedet Tuesten Huse. Her handler den gode indsats om tilgangen til brug af rusmidler – om faglighed og viden om fx stoffers indvirkning på hjernen, og om, hvordan man bedst får skabt motivation for forandring hos beboerne. Og så har de et helt særligt samarbejde med misbrugsbehandlingen. Du finder mere viden om socialpædagogisk arbejde med misbrug og dobbeltdiagnoser i dette tema på Fagligt Fokus. Medvirkende: Gitte Skafsgaard, socialpædagog på bostedet Tuesten Huse Kenneth Sandell Henriksen, botilbudsleder på bostedet Tuesten Huse Katrine Schepelern Johansen, leder og seniorforsker, Kompetencecenter for Dobbeltdiagnoser Tilrettelæggelse og produktion: Tue Sørensen, Aloud Media.
20 minutes | Nov 9, 2021
JOB OG KARRIERE: Sporskifte – overvejer du nyt job?
Hvad skal du overveje, hvis du ønsker at skifte spor i karrieren? Hvordan genfinder du arbejdsglæden? Og hvordan overbeviser du en arbejdsgiver om, at du har kompetencer til at arbejde med et nyt område? Det kan du høre i dette afsnit i en podcastserie fra Socialpædagogernes A-kasse, hvor du får inspiration til jobjagten gennem gode råd, konkrete tips og andre, der har stået i din situation. Medvirkende: Maria Hesselberg og Trine Troldborg Johansen, jobkonsulenter i Socialpædagogernes A-kasse. Susanne Flytkjær, støtte-kontaktperson i Horsens Kommune. Anne-Mette Hansen, daglig leder på bofællesskaberne Inge & Sofie Marie i Ringsted. Birger Bugtrup, forstander på behandlingshjemmet Magnoliegården i Stevns Kommune. Produktion og tilrettelæggelse: Tue Sørensen, Aloud Media.
23 minutes | Nov 9, 2021
JOB OG KARRIERE: Nyuddannet – kom godt i gang
Hvor starter du jobsøgningen som nyuddannet? Hvordan får du din faglighed i spil trods manglende erfaring? Og hvordan er det første møde med arbejdsmarkedet? Det kan du høre i dette afsnit i en podcastserie fra Socialpædagogernes A-kasse, hvor du får inspiration til jobjagten gennem gode råd, konkrete tips og andre, der har stået i din situation. Medvirkende: Maria Hesselberg, jobkonsulent i Socialpædagogernes A-kasse. George A. Work, socialpædagog på døgntilbuddet Lysningen i Aarhus Kommune. Anne-Mette Hansen, daglig leder på bofællesskaberne Inge & Sofie Marie i Ringsted. Birger Bugtrup, forstander på behandlingshjemmet Magnoliegården i Stevns Kommune. Produktion og tilrettelæggelse: Tue Sørensen, Aloud Media.
20 minutes | Nov 9, 2021
JOB OG KARRIERE: Opsagt – hvad så nu?
Hvordan er det at blive opsagt? Hvad gør du i situationen? Og hvordan kommer du videre i dit arbejdsliv? Det kan du høre i dette afsnit i en podcastserie fra Socialpædagogernes A-kasse, hvor du får inspiration til jobjagten gennem gode råd, konkrete tips og andre, der har stået i din situation. Medvirkende: Trine Troldborg Johansen, jobkonsulent i Socialpædagogernes A-kasse. Lene Skovgaard, socialpædagog. Anne-Mette Hansen, daglig leder på bofællesskaberne Inge & Sofie Marie i Ringsted. Birger Bugtrup, forstander på behandlingshjemmet Magnoliegården i Stevns Kommune. Produktion og tilrettelæggelse: Tue Sørensen, Aloud Media.
19 minutes | Nov 9, 2021
JOB OG KARRIERE: Strategi i jobsøgningen
Hvordan laver du en strategi for din jobsøgning, der passer til dig? Hvilke metoder kan du bruge? Og hvorfor – og hvordan – virker det? Det kan du høre i dette afsnit i en podcastserie fra Socialpædagogernes A-kasse, hvor du får inspiration til jobjagten gennem gode råd, konkrete tips og andre, der har stået i din situation. Medvirkende: Trine Troldborg Johansen, jobkonsulent i Socialpædagogernes A-kasse. Karina Østergaard, pædagog på Hanstedholm i Horsens Kommune. Anne-Mette Hansen, daglig leder på bofællesskaberne Inge & Sofie Marie i Ringsted. Birger Bugtrup, forstander på behandlingshjemmet Magnoliegården i Stevns Kommune. Produktion og tilrettelæggelse: Tue Sørensen, Aloud Media.
20 minutes | Nov 9, 2021
JOB OG KARRIERE: Jobsamtalen
Hvordan forbereder du dig til en jobsamtale? Hvordan tager du styringen og skaber en frugtbar samtale? Og hvordan overbeviser du en arbejdsgiver om, at du skal have jobbet? Det kan du høre i dette afsnit i en podcastserie fra Socialpædagogernes A-kasse, hvor du får inspiration til jobjagten gennem gode råd, konkrete tips og andre, der har stået i din situation. Medvirkende: Maria Hesselberg, jobkonsulent i Socialpædagogernes A-kasse. Anette Busch-Petersen, socialpædagog på bostedet Lindegården i Fredensborg. Anne-Mette Hansen, daglig leder på bofællesskaberne Inge & Sofie Marie i Ringsted. Birger Bugtrup, forstander på behandlingshjemmet Magnoliegården i Stevns Kommune. Produktion og tilrettelæggelse: Tue Sørensen, Aloud Media.
28 minutes | Oct 13, 2021
Metoder og tilgange: Low arousal 2 (LA2)
Low Arousal 2 (LA2) er et effektivt, recoveryorienteret redskab til at forebygge, håndtere og lære af voldsomme episoder, og handler om at samarbejde, skabe bedre trivsel og mindske vold. I podcasten dykker vi ned i metodens tre dele: Trivselsplanen, Tryghedsplanen og Læringsplanen, og du kan blive klogere på, hvordan du bruger dem i det daglige arbejde med mennesker med psykiske vanskeligheder, kognitive funktionsnedsættelser og sociale problemer. Du kan også komme med på botilbuddet De 2 Gårde og høre socialpædagog Klaus Iversen fortælle, hvordan de med hjælp fra LA2 gik fra over 200 magtanvendelser på et år til 8. LA2 bygger videre på Low arousal-tilgangen, og du kan finde mere inspiration og viden om begge emner i dette tema på Fagligt Fokus.  Medvirkende: Klaus Iversen, socialpædagog og AMR på De 2 Gårde – Tommy Neesgaard, leder på De 2 Gårde – Trine Uhrskov, cand.psyk. og partner i Sopra Tilrettelæggelse og produktion: Mie Brandstrup, Genlyd Podcast
26 minutes | Sep 23, 2021
Det gode måltid - i neuropædagogisk perspektiv
Hvordan skaber vi det bedste måltid for mennesker med funktionsnedsættelser? I denne podcast kan du sætte dig til bords med socialpædagogen Lars og ergoterapeuten Ninasofie, som har hver deres faglige tilgang og blik på måltidet – og har fundet et fælles sprog i neuropædagogikken. I podcasten bliver du bl.a. klogere på centrale begreber indenfor både socialpædagogikken og ergoterapien, høre om det neuropædagogiske firkløver, og få inspiration til, hvordan man kan lære af hinandens fagligheder til gavn for borgeren. Find mere viden om socialpædagogisk faglighed på Fagligt Fokus Medvirkende: Lars Kongsø, socialpædagog på Blindecenter Bredegaard - Ninasofie Rasmussen, ergoterapeut på Blindecenter Bredegaard - Merete Sand, lektor på UCN Produktion og tilrettelæggelse: Bille Sterll / Journalistik med mere Podcasten er lavet i samarbejde med Ergoterapeutforeningen
26 minutes | Aug 25, 2021
Demens hos mennesker med udviklingshæmning
Mennesker med et udviklingshandicap har langt større risiko for at udvikle demens tidligt i livet end resten af befolkningen, og for personer med Downs syndrom kan sygdommen opstå allerede i 40års-alderen. Men på grund af det nedsatte funktionsniveau kan tegnene på demens dog være svære at få øje på, og derfor stiller det store krav til det socialpædagogiske arbejde. I denne podcast kan du blive klogere på hvad demens hos mennesker med udviklingshæmning er for en størrelse, og så kan du høre, hvordan socialpædagoger arbejder med tidlig opsporing af demens og skaber tryghed for både borgere og pårørende. Find mere viden om socialpædagogisk faglighed på Fagligt Fokus Medvirkende: Nita Themsen, socialpædagog på bostedet Østerled - Kit Rønholm, forstander på bostedet Østerled - Lise Cronberg Salem, læge og neurolog på Hukommelsesklinikken på Rigshospitalet Tilrettelæggelse og produktion: Mie Brandstrup, Genlyd Podcast.
26 minutes | Jun 14, 2021
Forråelse - del 2: Hvordan kan vi forebygge forråelse?
Når først forråelsen har sneget sig ind på arbejdspladsen, kan den være svær at slippe af med. Det kræver, at vi er villige til at bryde tabuet, og tør tale højt om følelsen af afmagt, manglen på faglige redskaber og den omsorgstræthed, der kan følge med det socialpædagogiske arbejde. I dette andet afsnit af miniserien om forråelse kan du høre, hvordan de har sat forråelse på dagsordenen på botilbuddet Midgården, og systematisk arbejder for en kultur, hvor faglig sparring og opkvalificering er nøglen til et godt miljø for både borgere og medarbejdere. Og så gør Dorthe Birkmose os klogere på, hvordan man kan håndtere de bagvedliggende årsager til forråelse.  Medvirkende:  Charlie Jensen, socialpædagog og faglig koordinator på botilbuddet Midgården  Benny Nielsen, socialpædagog og tillidsrepræsentant på bl.a. botilbuddet Midgården  Diana Diemer Rasmussen, socialpædagog på §85-tilbud indenfor voksenhandicap-området  Dorthe Birkmose, psykolog og forfatter til bogen ’Når gode mennesker handler ondt’ Produktion og tilrettelæggelse: Mie Brandstrup, Genlyd Podcast
28 minutes | Jun 14, 2021
Forråelse - del 1: Hvorfor bliver vi forråede?
’Alle er i risiko for forråelse’, siger psykolog Dorthe Birkmose. Men hvad er forråelse egentlig? Hvordan får vi øje på forråelsen i os selv og andre – og hvad kan vi gøre for at bryde tabuet om forråelse og forebygge, at den får fat i os? Det sætter vi fokus på i denne miniserie på to afsnit. I dette første afsnit fortæller to socialpædagoger, hvordan det føles at have forråelsen helt tæt på – og så dykker vi ned i mekanismerne bag forråelse med Dorthe Birkmose. Medvirkende:  Diana Diemer Rasmussen, socialpædagog på §85-tilbud indenfor voksenhandicap-området  Charlie Jensen, socialpædagog og faglig koordinator på botilbuddet Midgården  Dorthe Birkmose, psykolog og forfatter til bogen ’Når gode mennesker handler ondt’ Produktion og tilrettelæggelse: Mie Brandstrup, Genlyd Podcast
22 minutes | May 12, 2021
Naturen i socialpædagogiske rammer
Hvad har en bille, et snefnug og et bål at gøre med socialpædagogik? Det får du svar på i denne podcast, hvor vi undersøger, hvordan du kan bruge naturen som socialpædagogisk redskab i arbejdet med udsatte børn og unge. Medvirkende: Chalotte Ingemann Kristensen, socialpædagog og ungdomskonsulent i Skive Kommune Johanne Lybecker Christiani, projektleder, ’Natur til et godt liv-laboratoriet’ Interview og klip: Bille Sterll / Journalistik med mere
COMPANY
About us Careers Stitcher Blog Help
AFFILIATES
Partner Portal Advertisers Podswag
Privacy Policy Terms of Service Do Not Sell My Personal Information
© Stitcher 2022