Ring til Radio4 - Er du klar til at tørre din gamle mor bagi?
Vi kommer til at mangle 16.000 SOSU'er i 2030. Det viser tal for Kommunernes Landsforening. Men måske kan vi afhjælpe problemet ved at hente inspiration fra Holland, hvor borgerne hver især hjælper de ældre med rengøring, indkøb og vasketøj. Ifølge Jes Søgaard, der er professor i sundhedsøkonomi, er der nemlig ikke mange andre løsninger tilbage. Men bør det være vores allesammens ansvar at hjælpe de ældre? Og hvor langt er vi villige til at gå, når det gælder de mere intime opgaver sm toiletbesøg og bad? Den debat tager vi med lytterne i dagens program, hvor vi også debatterer, hvor langt kommunen må gå for at afsløre borgere, der bor ulovligt i deres kolonihavehuse. Og så runder vi også et forslag om at forbyde reklamer for biler og fly i klimaets navn. Medvirkende: Mads Flarup Christensen, generalsekretær i Greenpeace. Mikkel Hansen, kommunikationschef i Rejseselskabet TUI. Steen Pedersen, leder af Ballerup Kommunes kolonihaveteam. Inge Holtkøtter, formand i kolonihaveforeningen Stuvehøjgaard i Ballerup. Jes Søgaard, professor i sundhedsøkonomi ved Syddansk Universitet. Michael Teit Nielsen, vicedirektør i Ældresagen. See omnystudio.com/listener for privacy information.