stitcherLogoCreated with Sketch.
Get Premium Download App
Listen
Discover
Premium
Shows
Likes

Listen Now

Discover Premium Shows Likes

Klangkammeret

9 Episodes

53 minutes | Jul 23, 2021
Isolationens muskhistorie 3:3 - "Fange i tid og rum"
Han er blevet kaldt dansk musiks sorteste samvittighed, hans værker stikker i mange retninger, der går farverige historier om hans antipati mod Carl Nielsen, og sikkert er det da osse, at Rued Immanuel Langgaard var noget af en karakter. I dette afsnit af Klangkammeret prøver jeg at finde hoved og hale i hans historie, for der er god brug for nuancer i fremstillingen af ham. Derudover passer han godt ind i Klangkammerets kavalkade over komponister, for hvem isolation har været en med-/modspiller. Hvor William Billings måtte opfinde den amerikanske musik fra bunden i det isolerede, ny-koloniserede USA (Klangkammeret #7), Beethoven fik trukket isolationen ned over ørerne af sin tiltagende døvhed  (Klangkammeret #7)  og Schönberg måtte reagere i kunstnerisk trods på Wiener-borgerskabets kulturelle selvisolation  (Klangkammeret #8), er Langgaard et eksempel på en kunstner, der af al magt ville være en del af et miljø - mens samme miljø ikke ville kendes ved ham og isolerede ham på flere måder. At det gik sådan, er der ikke nogen enkel forklaring på. Det er bl.a. derfor, at episoden har taget lang tid at lave og er blevet længere end tidligere Klangkammeret-afsnit. Til gengæld er Langgaard en rigtig spændende skikkelse, som jeg følte, var fuldt kvalificeret til at få lidt udvidet taletid. Hvis du som jeg bliver fanget ind af hovedpersonens musik og historien om ham, er der information i lange baner at finde om ham på hjemmesiden www.langgaard.dk. Blandt kræfterne bag siden er Bendt Viinholdt Nielsen, hvis Langgaard-biografi "Den ekstatiske outsider" har været en hovedkilde til min research sammen med hjemmesiden og bogen "Mod lyset: Rued Langgaard, musikken og symbolismen" af Esben Tange. Musikken undervejsI løbet af podcasten bruger jeg følgende Langgaard-værker (tidspunktet angiver, hvor de introduceres):01.05 Symfoni nr. 1, "Klippepastoraler", I, "Brænding og Solglimt" (1908-11)04.55 Insektarium, IV, "Tipula oleracea" (1917)07.20 Rosengårdsviser, II (1919)12.52 Symfoni nr. 1, "Klippepastoraler", V, "Livsmod" (1908-11)17.08 2. strygekvartet, II, "Bortkørende Tog" (1918)20.21 Insektarium, VI, "Anobium pertinax" (1917)21.50 5. strygekvartet, II, "Scherzo grazioso" (1925)23.20 Le beguinage, III (1948-49)26.06 Carl Nielsen, vor store komponist (1948)29.50 Rosengårdsviser, III (1919)34.08 Symfoni nr. 11, "Ixion" (1944-45)41.43 Antikrist, prolog, "Antikrist, stig op" (1926-30)45.38 Sfærernes Musik (1916-18) Derudover er det som altid anslaget fra Claude Debussys "Voiles", der starter podcasten God lyttelyst! /Mik
41 minutes | Mar 31, 2021
Isolationens musikhistorie 2:3 - "Moderne rebel i modvillig metropol"
Komponisten Leonard Bernstein sagde på et tidspunkt det, som alle tænker. Noget i retning af at "ingen kan med hånden på hjertet sige, at de virkelig elsker Arnold Schönbergs sene værker i tolvtonestil". Til gengæld er historien om, hvorfor de lyder som de lyder og hvordan han kom frem til sit tonesprog, virkelig interessant. Den har nemlig at gøre med en periode hvor verden ikke var til at kende igen for dem, der ellers boede i den, og Schönberg lavede egentlig bare soundtracket til en ny og moderne tid. Jeg har ingen ambitioner om at gøre dig til kæmpefan af den selvlærte komponist med de markante holdninger, men måske giver du hans musik en ny (eller en første) chance på trods af det ry han har, efter at du har hørt denne 8. episode af Klangkammeret.
46 minutes | Feb 19, 2021
Isolationens musikhistorie 1:3 - "Fri af tidligere forhold"
Isolation kan gøre mange ting ved en komponist... åbenbart. I denne første episode af min miniserie om isolationens indvirkning på musikhistoriens gang kommer vi forbi de tre mere eller mindre berømte B'er, nemlig Billings, Beethoven og Bourdieu. Sidstnævnte forklarer hvorfor kunstnerisk frihed er en illusion, mens beretningerne om de to første viser sig at tælle som stærke argumenter for, at det nu alligevel er dejligt, når folk lader være med at blande sig i det, man går og laver.
33 minutes | Dec 28, 2020
Freestyle-orgel til kongens begravelse
For de fleste af os ville det være sin sag at sætte sig til orglet i Roskilde Domkirke og bare lige improvisere musikken til en kongebegravelse fra hoften, men ikke desto mindre er det, hvad hovedpersonen i sjette episode af Klangkammeret gjorde. Det gjorde ham til et vaskeægte, bragende hotshot indenfor musiklivet i 1800-tallets Danmark, og alligevel er han glemt i vore dage. Eller er han? Den tråd forfølger jeg i denne episode, og som led i afdæknigen af forsvindingssagen får jeg hjælp fra den amerikanske opfinder Thomas Edison, en vaskeægte kronprinsesse der synger til et marked i en lille udenlandsk provinsby og en børne-tv-karakter med en liiiidt irriterende stemme. Nørde-noterDa jeg blev introduceret til Historien om Matthison-Hansens improviserede musik til Frederik d. 6.s begravelse, følte jeg mig ret sikker på, at der var basis for at gøre ham til hovedperson i en episode af Klangkammeret, men arbejdet tog to uventede bonus-drejninger undervejs. Først da jeg opdagede, at han faktisk var blandt de komponister, hvis musik var blevet indspillet på voksrulle af d'herrer Gottfried Moses Ruben og Theodor Valdemar Cornelius-Knudsen i København i de sidste år af 1800-tallet. Siden da det gik op for mig, at han var mester for melodien til "Vi har en tulle med øyne blaa". Det første pegede i retning af, at han virkelig - for nu at sige det lidt populært - var et stærkt brand i disse år (ville man vælge hr. hvemsomhelsts musik til at promovere tidens hotteste, højteknologiske lydgengivelses-isenkram? Nej. Hverken nu eller i 1894). Det andet ramte mig fordi jeg husker melodien og Margrethe Munthes tekst fra mit dansk-norske barndomshjem, om end forbindelsen til det norske kongehus og Titten Tei som antydet ikke nødvendigvis var stærke salgsargumenter på den kulturradikale og ret republikansk anlagte matrikel, hvor jeg voksede op. Jeg husker da osse mest min norske mor have et let ironisk forhold til sangen, men stemningen i melodien fangede mig som barn, og det gør den faktisk stadig! Historien om Ruben og Cornelius-Knudsens indspilninger er både glimrende og grundigt fortalt i Steen Kaargaard-Nielsen og Claus Byriths bog "Danmarks første lydoptagelser" (Aarhus Universitetsforlag/Det Kgl. Bibliotek, 2017). Bogen kommer med lyddokumentation i form af to cd'er, som jeg har trukket på i forbindelse med skabelsen af dette Klangkammeret-afsnit. Der findes ikke voldsomt mange indspilninger af hovedpersonens orgelmusik fra nyere tid, men Sven-Ingvart Mikkelsen har heldigvis klaret ærterne i forhold til de værker, jeg skulle bruge her med "Hans Matthison-Hansen: Six Fantasias for Organ" (CDKlassisk, 2014).  Navnkundige Katy Bødtger står for at formidle et lille hjørne af C.E.F. Weyses aftryk på vores hjemlige musiklandskab med sin version af "Julen har bragt velsignet bud" (Polyphon, år ukendt). Indspilningerne af "Vi har en tulle" kommer osse fra sjove steder. Den fine udgave for blæserorkester er fra "Blue Sky Swing - New Music for Flexible Instrumentation - Demo Tracks 2019-2020" med Noteservice Wind Band, et norsk blæserorkester der laver demoindspilninger af blæserarrangementer af populære sange rettet mod landets frodige miljø for den slags (og hvis du nogensinde har set et 17. maj-optog ved du, hvorfor den orkestertype traditionelt set har stået stærkt nord for os). Den royale markedsplads-version er fra "Wenche Myhre 1965-2004" (Universal Music, 2015) og stammer oprindelig fra en tv-optagelse lavet af NRK på Momarkedet i 1976, mens den meditativt jazzede udgave er fra pianist og filmkomponist Stein Berges "A Little Night Music - Peaceful Sleepy Piano" (daWorks Entertainment, 2020). Øvrig musik:Intro: Claude Debussy - Preludes, livre I: VoilesOutro: Claude Debussy - Preludes, livre I: La danse de Puck Vi høres ved! /Mik
31 minutes | Oct 30, 2020
Symfonien der blev væk
Glem alt om streaming, vinyl, cd-skiver og magnetbånd! Papir har gennem tiden været den klassiske musiks bærende medie, hvilket ikke er uproblematisk over tid. Omvendt er skattejagter et fremragende eksempel på, at løsninger ikke var noget værd, hvis ikke de var svar på problemer. Til gengæld er jeg i løbet af min research til denne episode af "Klangkammeret" nok kommet frem til, at det med at tage på skattejagt ofte er sjovere, hvis man er mere proces- end resultatorienteret. Sidstnævnte erfaring skal dog ikke tage noget fra episoden - ikke mindst fordi der er forskel på, hvad vi hver især synes tæller som guld! Lyt selv efter og dan din egen mening om den 'glemte' danske symfoni fra 1830, som jeg bevæger mig rundt om i denne halve time. Nørde-noterSom nævnt i episoden var der ikke behov for at lege Indiana Jones i forbindelse med episodens mission. Sven Lunn havde genfundet J.F. Frøhlichs forputtede symfoni 75 år tidligere, og takket være den velordnede tidsalder vi lever i, kunne jeg bare sidde i storrumskontoret og hente digital viden om episodens hovedpersoner ind i lange baner. Lunns artikler i DMT fra dengang ligger f.eks. online og er lige til at gå til. Afsnittet baserer sig primært på disse kilder samt Dansk Biografisk Leksikons artikel om Frøhlich, men der er masser af sjovt stof at finde, når man først kommer i gang med at følge links: Johannes Frederik Frøhlich i Dansk Biografisk LeksikonSven Lunn om fundet af kopien af Frøhlichs symfoni i StockholmSven Lunn om fundet af originalpartituretOm Sven Lunn og bombningen af TivoliNew York Times om fundet af Odense-SymfonienFrøhlich set fra fløjteperspektiv Det var osse nemt at vælge indspilninger denne gang, da jeg havde fat i noget lidt 'smal' musik. Jeg kunne ikke finde andre brugbare udgaver af værkerne end disse.: Signor Mozart: Symfoni i a-mol (Odense-symfonien) K.Anh. 220/16a, 1. sats, formentlig skrevet engang i 1760'erne - uden at man er helt sikker på hverken det eller hvem Signor Mozart egentlig var. Indspillet af Christopher Hogwood og The Academy of Ancient Music. Findes på flere opsamlinger, bl.a. "Mozart - The Childhood Symphonies" (U-5, 2015). Johannes Frederik Frøhlich: Symfoni i Es-dur, 1830. Indspillet af Danmarks Radios Symfoniorkester, osse under ledelse af Christopher Hogwood (Chandos, 2013). Johannes Frederik Frøhlich: duet for fløjte, opus 53, 1847, 2.sats, indspillet af Boris Bizjak og Marko Zupan (Hedone Records, 2015). Øvrig musik:Intro: Claude Debussy - Preludes, livre I: Voiles Vi høres ved! /Mik
34 minutes | Jul 26, 2020
Orfeus - undergrundsbarokkens lyrehelt
At kigge med nutidige briller på et barok-værk, der igen fortolker en legende fra antikken, kan lejlighedsvis få betragteren til at klø sig lidt i hovedet. Rabiat dansende feministisk alkohol-kult på både døddrukkent og dødeligt lemlæstende hævntogt i guds navn ser f.eks. umiddelbart ikke ud til at stå overfor noget comeback i det nordlige Østjylland, hvilket er fint. Andre aspekter af dagens fortælling viser sig dog ikke at være så sære endda, og helt sikkert er det, at Claudio Monteverdis musik til L’Orfeo stadig står stærkt her 400+ år senere. Episodens indholdsside startede som noter til en udgave af min klassiske lytteklub på Randers Bibliotek, men associationerne fra barokkens vokalekvilibrisme til 1980’ernes guitarhelte opstod, mens jeg arbejdede på at lave noterne til et podcastafsnit. Resultatet er som sædvanlig causerende, essayistisk og lettere tendentiøst. Da jeg afholdt lytteklubben, præsenterede jeg samtidig en meget dejlig udgave af L’Orfeo, der ligger på musiktjenesten medici.tv. Det er en koncertoptagelse fra Teatro alla Scala i Milano - instrueret af Robert Wilson, som har en høj stjerne hos mig. Hvis man har mod på en spændende fortolkning, der med fingerspidsfornemmelse forholder sig til både barok og nutid på den scenografiske side, ligger denne lige til højrebenet! Lånere på Randers Bibliotek, der også bor i kommunen, kan få adgang til alt det gode indhold hos Medici via ovenstående link. Mange andre kommuners biblioteksvæsner har også købt adgang til tjenesten, så spørg på dit lokale bibliotek. Nørde-noter Noget af det bedste ved at lave de her podcasts er, at jeg lærer utrolig meget undervejs! I sidste episode af denne podcast endte jeg faktisk med at bruge ikke bare en, men to indspilninger med English Baroque Soloists som musikeksempler i løbet af afsnittet. På den indspilning af Vivaldis “Foråret” fra 1989, hvor de har Nigel Kennedy med som solist, er der f.eks. en balance mellem glathed og gnist, som jeg synes vældig godt om. Da jeg skulle finde en indspilning af L‘Orfeo og så, at de havde indspillet den, betragtede jeg nærmest opgaven som løst - lige indtil jeg faktisk lyttede til indspilningen. Jeg fandt ud af, at den er vældig smuk... og pænt kedelig. Dels er der ingen Kennedy til at sparke liv i projektet, og dels er værket indspillet i et stort rum - formentlig en stor kirke - hvis akustik samler lyden til en meget glat og homogen masse. Man kan høre, at det er musikere i absolut topklasse, der spiller, men man føler sig ikke tæt på musikken, og for en udpræget rocknisse som mig er præcis den fornemmelse af liv, nærvær og autenticitet nu engang noget, der står højt på ønskelisten. Efter lidt zappen rundt fandt jeg så en Orfeo-indspilning med London Baroque (Warner Classics, 1984), som jeg faldt for. Om det er indspillet i en kirke er jeg usikker på, men mikrofonerne er langt tættere på instrumenterne, og samtidig har jeg fornemmelsen af, at sangerne og musikerne tager chancer og tør mere i kampens hede. Resultatet er en indspilning, hvor fingrene måske ikke altid bliver sat med klinisk mikrometer-præcision på strenge og tangenter undervejs, men hvor musikken lever og giver mig lyst til at lytte. Mission accomplished!! Øvrig musik: Intro: Claude Debussy - Preludes, livre I: Voiles The Jimi Hendrix Experience - første få sek. af “Foxy Lady” (Track, 1967) Guitarhelte-kavalkaden har bidrag fra Steve Vai, Buckethead, Joe Satriani, George Lynch, Yngwie Malmsteen og Eddie van Halen Ekstra hektisk guitarsolo til sidst i segmentet: Living Colour - “Time’s Up” (Epic, 1990) P.S.: Og ja, jeg udtaler ‘Eurydike’ forkert i de to små reportagesegmenter. Undskyld til oldtidskundskabslærere over hele landet…
29 minutes | May 22, 2020
Fem nuancer af forår
Det skulle egentlig bare have været en hurtig kommentar til Vivaldis violinkoncert i E-dur... og så stak det lidt af for mig. Kom med på en rejse ind i foråret som det er blevet sat i toner i den klassiske musik gennem 200 år. Måden det er blevet fortolket på og mulighederne for at sætte det i scene har udviklet sig kolossalt med tidernes skiften, takket være kunstneriske strømningers kommen og gåen, udvikling af banebrydende musikteknologi, markante ændringer i samfundsforhold og meget andet. Disse fem nedslag yder slet ikke området fuld retfærdighed, men om ikke andet tæller de dog som illustration af, at man har oplevet foråret på mange måder gennem tiden. Vivaldis toner kan minde os om, hvor meget vi har savnet lyset, mens Stravinskij slår fast med syvtommersøm, at mørket stadig lurer omme bag ved det. Vi kan sukke med Schubert og gå i haven med Haydn, og selv om årstiden kan være en kølig omgang, synger Tjajkovskijs lærke til syvende og sidst fra sin himmel! Husk at hvis du er låner på Randers Bibliotek og bor i Randers Kommune, har du adgang til streamingtjenesten Medici.tv, der byder på klassisk musik i fremragende kvalitet. Udvalget på Medici er kæmpestort, og koncertindspilninger af alle de omtalte værker fra denne episode ligger tilgængelig på tjenesten - ofte i flere udgaver. Læs mere og kom i gang ved at følge dette link. Nørde-noterJeg bruger følgende indspilninger i denne episode: Antonio Vivaldi: Violinkoncert i E-dur, "Foråret", 1. sats, 1716-17. Indspilning med Nigel Kennedy og English Baroque Soloists (Warner Bros., 1989).Det blev nødt til at være den her indspilning af Vivaldis "Foråret"! At en ung engelsk fyr med hanekam styrtede rundt på scenen sidst i 1980'erne og spillede klassisk violin med en attitude, der ellers hørte rockguitarister til, var en musiknyhed, der nåede helt til Vesthimmerland og pirrede min ellers meget rytmisk orienterede nysgerrighed. Tiden har vist, at Kennedys gnistrende spil er en langt vigtigere komponent i berømmelsen end hans fremtræden, og man kan desuden roligt lette på hatten over hans bidrag til, at barokgenren har fået nyt liv. Josef Haydn: "Schon eilet froh der Ackermann" fra Die Jahreszeiten, 1797-1801. English Baroque Soloists under ledelse af sir John Eliot Gardiner m. Barbara Bonney, Anthony Rolfe Johnson og Andreas Schmidt (Archiv Produktion, 1992).Jeg har ofte pop- og rockmelodier på hjernen. Om det gør "Schon eilet froh..." til en popsang er nok diskutabelt - men den er godt nok catchy. Der er ikke noget at sige til, at bonden går og fløjter bagved sin plov... Franz Schubert: Im Frühling, 1826. Ian Bostridge akkompagneret af Julius Drake (Wigmore Hall, 2015)At få et afslappet forhold til klassisk sang er noget, der har taget en rum tid for mig, men forståelsen af, hvorfor klassiske sangere historisk set synger som de gør, fik tiøren til at falde. Der kunne godt være basis for et fremtidigt afsnit af min podcast her (arbejdstitel: "...Men behøver de skrige sådan?"). Jeg tenderer nok i retning af sangere, der ikke overdramatiserer - derfor Ian Bostridge i dette tilfælde. Igor Stravinskij: Sacre du printemps, 1913. New York Filharmonikerne under ledelse af Leonard Bernstein (Columbia Records, 1958) Leonard Bernstein: "The Rumble" fra West Side Story, 1957. Original soundtrack recording (Columbia Records, 1961) Petr Tjajkovskij: "Marts: Lærkens sang" fra Årstiderne, 1875-76. Indspillet af Lydia Artymiw (Chandos, 1984)Jeg kendte ikke Artymiw, før jeg gik i gang med at lave denne episode, men på "Lærkens sang" spiller hun med et poetisk touch, der stedvis minder mig om den svenske jazzpianist Jan Johansson ("Jazz på svenska" etc.). Meget dejlig indspilning! Øvrig musik:Intro: Claude Debussy - Preludes, livre I: Voiles Vi høres ved! /Mik
23 minutes | Apr 24, 2020
Den dejligt diffuse Debussy
Lige præcis en episode af Klangkammeret. Det var så længe, jeg kunne holde mund om et af mine absolutte favoritværker fra den klassiske verden, nemlig Claude Debussys "Voiles", så anden episode af podcasten er helliget denne smukke sag. Når jeg tidligere har holdt oplæg om værket ude i den fysiske verden (kan I huske den?), så kom jeg for skade at have impressionistiske malerier med på PowerPoint, som jeg brugte som en del af fremlæggelsen, fordi sammenhængen mellem Debussys komposition og billedsproget hos Monet, Renoir og co. giver så god mening i mit hoved. Det har uvægerlig vist sig, at jeg endte med at presse en fortolkning og en forståelsesramme ned over hovedet på rigtig mange af deltagerne ved at gøre det, i stedet for at lade dem tage musikken til sig på deres egen måde. Podcastmediet giver mig heldigvis ikke den slags muligheder - og i virkeligheden skulle jeg bare have taget hintet fra komponisten selv og bidt mærke i, at han placerede titlen på "Voiles" efter noderne. I anførselstegn. Inde i en parentes. Der står den nemlig allermindst i vejen for musikoplevelsen... Nørde-noterSom jeg nævner i podcasten er "Voiles" også intromusik til de her podcasts. Her bruger jeg de første toner fra en "Voiles"-indspilning med Arturo Benedetti Michelangeli (Deutsche Grammophon, 2009), der spillede med et hårdt, præcist anslag. Perfekt til podcast-introer takket være det kraftfulde udtryk - men til selve podcasten har jeg anvendt Pascal Rogés lidt langsommere fortolkning (Onyx Classics, 2005). Begge indspilninger er flotte, men der er en doven, poetisk blødhed i Rogés version, som passer godt til mine ideer om, hvad Debussy havde på hjerte med "Voiles", og som i det hele taget giver mere mening for mig i det lange løb. Øvrig musik:Surakarta Sekaten Gamelan: Srepegan (Gamelan from Central Java, ARC, 2014)Outro: Claude Debussy - Preludes. livre I: La danse de Puck  Vi høres ved! /Mik
23 minutes | Mar 24, 2020
Spillemanden fra Fyn og den mystiske Orient
I denne premiereudgave af "Klangkammeret" kigger vi nærmere på Carl Nielsens Aladdin-suite. Musikken blev egentlig skrevet i tiden lige efter 1. verdenskrig til en teaterforestilling, men er mest kendt som fritstående suite bestående af syv af orkesterstykkerne fra forestillingen. Podcasten er en videreudvikling af den gennemgang af Aladdin-suiten, som jeg afholdt i min klassiske lytteklub på Randers Bibliotek i forbindelse med Spil Dansk-ugen i oktober 2019. Jeg kommer dog omkring andre vinkler i denne podcast, så der er nyt stof at få med sig, selv om du måske var med på dagen. Undervejs refererer jeg til en filmet koncertoptagelse af suiten, som man har adgang til som låner på Randers Bibliotek (og mange andre biblioteker rundt omkring i landet). Den ligger på tjenesten Medici.tv, og hvis du bor i Randers Kommune, kan du få adgang ved at logge ind via dette link. Nørde-noterJeg bruger musik fra to forskellige indspilninger af Aladdin-suiten i podcasten. Det meste af musikken kommer fra Herbert Blomstedts indspilning med San Francisco Symphony, udgivet på Decca i 2014. Denne indspilning har - som noget lidt specielt - de korstemmer med, der blev skrevet til den oprindelige teateropsætning, men som sjældent høres, når Aladdin-suiten er på programmet nu om dage. Blomstedt lader i øvrigt messingblæserne få fuldt, skarpt, nærmest bigband-agtigt hammer rundt omkring på indspilningen, hvilket giver mening i forhold til mine pointer om den skrækindjagende janitscharmusiks indflydelse på europæisk kultur i 1700-tallet. Til gengæld er jeg ikke så vild med hans måde at håndtere strygerne på i "Morgentågernes dans". Jeg synes han får dem til at spille for stramt og "lige på", hvor en anelse mere glissando mellem tonerne havde bragt mig væsentlig tættere på en fornemmelse af det orientalske. I stedet har jeg her brugt en optagelse med Sønderjyllands Symfoniorkester under ledelse af Niklas Willén (Naxos, 2005). Øvrig musik:The Beatles - "Tomorrow Never Knows" (fra Revolver, Apple Records, 1966)Pizzicato-vignetter løftet fra XTCs "River of Orchids" (Apple Venus vol. 1, Idea Records, 1999)Intro: Claude Debussy - Preludes, livre I: VoilesOutro: Claude Debussy - Preludes. livre I: La danse de Puck Vi høres ved! /Mik
COMPANY
About us Careers Stitcher Blog Help
AFFILIATES
Partner Portal Advertisers Podswag
Privacy Policy Terms of Service Do Not Sell My Personal Information
© Stitcher 2022