Listen Now

Gør Ukraine-krigen det nødvendigt at Danmark opgiver sit forsvarsforbehold i EU?   Den 1 juni skal vi hver især tage stilling til spørgsmålet ved en folkeafstemning. Hvad vil vi med forsvarspolitikken i EU? Denne gang er lektor og PhD i internationale relationer Rasmus Brun Pedersen, Århus Universitet, vores faste DUS-podcaster, sikkerhedspolitisk journalist Tage Baumann i samtale med Charlotte Flindt Pedersen. 

Tre topmøder på én dag – det er nok rekord, selv for det topmødevante Bruxelles. Det var den  russiske præsident Putins krig i Ukraine som fik lederne af NATO, de store industrilande i G-7 gruppen og EU til at samles i den belgiske hovedstad.USA's præsident Joe Biden kom til NATO-mødet og mødet i G7 og helt usædvanligt også som gæst på et EU-topmøde. Charlotte Flindt Pedersen er i samtale med professor, dekan på det samfundsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet Mikkel Vedby Rasmussen, vores faste DUS-podcaster, sikkerhedspolitisk journalist Tage Baumann.

Ruslands præsident Vladimir Putin vil holde NATO så langt fra Ruslands grænser som muligt. Men han kan have opnået det stik modsatte med Ukraine-overfaldet. For første gang nogensinde vil et flertal i Finland med i NATO og landets politiske elite med præsident Niinestö i spidsen har skudt medlemsdebatten i gang.  Vores faste podcaster Tage Baumann taler med dr. Tomas Ries, lektor på Försvarshögskolan i Stockholm.  

Stemningen var dyster men også sammenbidt på den årlige sikkerhedskonference i München. Rusland kan starte en krig mod Ukraine når som helst var det ene gennemgående tema. Det andet var at der endnu er tid diplomatiske løsninger. Og det tredje var, at det bliver dyrt for præsident Putin hvis han slipper sit militær løs på ukrainerne.    

Dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik skal handle om værdier, om tryghed, om klima, migration og økonomi. Regeringen kalder det ny strategipapir for et kompas for dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik. Men hvad betyder det konkret i forhold til det som Danmark hidtil har stået for i verden? Hvor er brudfladerne – og er der eventuelle snubletråde? Ulrik Federspiel er en af Danmarks mest erfarne diplomater. Han har haft de tungeste ambassadørposter, været direktør for Udenrigsministeriet og er nu formand for Det Udenrigspolitiske Selskab

Vladimir Putin er i gang med at skaffe sig en undskyldning for at angribe Ukraine militært. Det siger både det amerikanske udenrigsministerium og USA's forsvarsministerium, udløst af en foruroligende russisk militær opbygning langs Ruslands grænser til Ukraine. Krisediplomatiet har i første omgang gjort sit – uden resultat. Svenskerne styrker sit kystforsvar og udelukker ikke en direkte russisk trussel mod svensk territorium. Danmark sender en fregat og kampfly til Baltikum og udenrigsminister Jeppe Kofod haster til Ukraine og besøger fronten i det østlige ukraine.  Men går det virkelig mod en krig mellem Rusland og Ukraine? Og hvis den kommer, hvad gør NATO og EU så? Lektor i russisk ved forsvarsakademiet Claus Mathiesen og sikkerhedspolitisk journalist Tage Baumann

En af de største humanitære katastrofer nogensinde” kalder FN det, der er på vej i Afghanistan. Og den tyske regering siger i en indtil videre fortrolig rapport at undertrykkelse, forfølgelse og død truer den afghanske befolkning under det Taliban-styre, der forsøger at regere landet siden den amerikanske præsident Biden trak de amerikanske styrker ud af landet. Alle andre internationale styrker fulgte efter, og de efterlod et dysfunktionelt Afghanistan til Taliban-lederne. Tage Baumann og Charlotte Flindt Pedersen i samtale med Dr. Malek Sitez, konsulent, PhD i politisk filosofi og Master of Law i international humanitær ret og mangeårig projektleder for Institut for Menneskerettigheder i Afghanistan og chefkonsulent, leder af Forsvarsakademiets Center for Stabiliseringsindsatser David Vestenskov. 

En af de største humanitære katastrofer nogensinde” kalder FN det, der er på vej i Afghanistan. Og den tyske regering siger i en indtil videre fortrolig rapport at undertrykkelse, forfølgelse og død truer den afghanske befolkning under det Taliban-styre, der forsøger at regere landet siden den amerikanske præsident Biden trak de amerikanske styrker ud af landet. Alle andre internationale styrker fulgte efter, og de efterlod et dysfunktionelt Afghanistan til Taliban-lederne. Tage Baumann og Charlotte Flindt Pedersen i samtale med Dr. Malek Sitez, konsulent, PhD i politisk filosofi og Master of Law i international humanitær ret og mangeårig projektleder for Institut for Menneskerettigheder i Afghanistan og chefkonsulent, leder af Forsvarsakademiets Center for Stabiliseringsindsatser David Vestenskov. 

Det Indo-asiatiske område placerer sig i stigende grad som den centrale region i verden. Her finder vi nogle af verdens mest dynamiske økonomier såsom Japan, Sydkorea, Indien, og ikke mindst Kina. De økonomier er også førende, når det gælder innovative teknologiske løsninger og viden. Men det er også i Asien, at USA og Kina støder mest direkte sammen. USA’s position som den dominerende militære og dagsordensættende magt i regionen udfordres i dag af Kina. Camilla Tenna Nørup Sørensen fra Forsvarsakademiet og konsulent Jesper Segelcke Thomsen fra Udenrigsministeriet - er begge vores podcast-gæster denne gang, hvor det handler om Indo-Asien. Med er også vores faste podcaster, sikkerhedspolitisk journalist Tage Baumann. 

Kaush Arha talks about connectivity and why and how connectivity is  important for our common security and our community of democracies. Mr. Kaush Arha is a nonresident senior fellow at the Atlantic Council’s Scowcroft Center for Strategy and Security. He served from 2017 to 2020 as the senior adviser for strategic engagement at the US Agency for International Development on how the US should meet the challenge  of Chinas Belt and Road Initiative.

Mens verden forbereder sig på at møde en fjerde Covid-19 bølge bliver det stadig mere klart at vi ikke alene står midt i en sundhedskrise, men at den COVID-19 pandemien også kan udgøre en sikkerhedspolitisk risiko, der skal tænkes igennem og tages højde for. Dagens gæst er Poul Birch Eriksen, der som journalist har dækket pandemier siden HIV-Aids pandemien tog sin fart i 1980erne.

Præsident Biden kom, talte og overbeviste – måske. I hvert fald blev den amerikanske præsidents møder med G7 landene, med EU og med NATO positivt modtaget. Helt det samme er der ingen der siger om Bidens møde med sin russiske modpart, præsident Vladimir Putin. Men måske var det  alligevel begyndelsen til en dialog med Moskva og det er vel også værd at tage med. Så hvor er vi efter Joe Bidens topmøde-maraton spørger vi i denne DUS-podcast? Vores gæst er professor og dekan på institut for Samfundsvidenskab på Københavns Universitet  - Mikkel Vedby Rasmussen. Med er også vores faste podcaster, sikkerhedspolitisk journalist Tage Baumann.

Olieforsyningen til alle USA's østkyst-stater var nær brudt sammen, da cyberafpressere låste de it-programmer, som styrer en pipeline fra olieområderne i Texas til østkyst-området. Først da selskabet bag rørledningen betalte omkring 20 millioner kroner i løsepenge fik firmaet at vide hvordan programmerne kunne låses op igen. Afpresserne menes at operere fra Rusland.    Cyberangreb tager til i omfang og grovhed og står højt på den internationale sikkerhedsdagsorden. Også i Danmark forbereder forsvaret sig på at afværge cyberangreb og at slå igen om nødvendigt. Dagens gæst er adjunkt, PhD Jeppe Teglskov Jacobsen fra forsvarsakademiets Institut for Militær Teknologi. Med er også vores faste podcaster, sikkerhedspolitisk journalist Tage Baumann

Rusland har i  de sidste par måneder opbygget store militære styrker ved grænsen til Ukraine. Det er dybt bekymrende, helt grundløst mener NATOs generalsekretær Jens Stoltenberg. Hvorfor og  hvad kan få præsident Putin til at ændre kurs – og hvem kan få ham til det. Det taler vi om i denne DUS-podcast i serien om sikkerhed og forsvar. Dagens gæst  (16. april 2021) er lektor på Forsvarsakademiet og tidligere dansk forsvarsattache i Ukraine Claus Mathiesen. Med er også vores faste DUS-podcaster, journalist Tage Baumann.

Er Kina en modstander eller en mulig strategisk partner for USA, EU og NATO? Hvad siger Washington, hvad siger Bruxelles, hvad siger frem for alt Beijing? Kan vestens forhold til Kina overhovedet rummes i traditionelle geopolitiske forestillinger, eller skal vi udvikle en helt nye måde at arbejde på internationalt for at rumme en uophørligt voksende asiatisk supermagt i den gældende verdensorden? Det spørger vi vores podcast-gæst Kina forsker, PhD og lektor på Forsvarsakademiet, Camilla Tenna Nørup Sørensen om i samtale med sikkerhedspolitisk journalist Tage Baumann og Det Udenrigspolitiske Selskabs direktør Charlotte Flindt Pedersen.

Amerika er tilbage på banen – America is back! Sådan lød det i Joe Bidens første direkte budskab til europæerne som USA's præsident. Den årlige sikkerhedskonference i München er udskudt i år på grund af corona-pandemien. Biden vil - i modsætning til sin forgænger Donald Trump - formulere fælles strategier med europæerne overfor store spørgsmål som pandemien og dens økonomiske følger, og klimaet. Og ikke mindst det strategiske forhold til Kina og håndteringen af Vladimir Putins Rusland. Om det taler Charlotte Flindt Pedersen denne gang med Berlingskes Ruslandskorrespondent og Rusland-kender Emil Rottbøl og DUS’ egen podcaster, journalist Tage Baumann. 

Joe Biden er USA's præsident og er i fuld gang med at føre amerikanerne tilbage til det internationale samarbejde. Når han forlænger den sidste store våbenkontrolaftale – Start-aftalen – med fem år og når han vil være med i Paris-klimaaftalerne igen, så er det handlinger, der påvirker også den danske udenrigs- og sikkerhedspolitik direkte. Men ændrer det afgørende den danske sikkerhedsdagsorden, som det sikkerhedspolitiske miljø – politikere, forskere, militære eksperter, journalister og debattører – har forudset som de vigtigste markører FØR Donald Trump blev valgt fra og Joe Biden blev valgt til?  Det kommer den næste halve times podcast til at handle om. I podcasten hører vi seniorforsker og vice-centerleder på Center for Militære Studier på Københavns Universitet Kristian Søby Kristensen, og sikkerhedspolitisk journalist og podcaster her på DUS, Tage Baumann i samtale med Direktør for Det Udenrigspolitiske Selskab Charlotte Flindt Pedersen.

I serien ”Corona og Revolutioner” dykker ungdomsafdelingen DUS U35 ned i de forskellige prodemokratiske bevægelser, som var godt i gang, før COVID-19 dominerede verdensbilledet. Vi undersøger, om corona har bremset revolutionerne, eller om de stadigvæk findes bag pandemiens skygge. Algeriets Hirak-bevægelse for at få præsidenten afsat begyndte i februar 2019, og var til alles overraskelse et fredeligt oprør, hvor specielt de unge ugentlig var på gaden. Det tegnede sig også i en længere periode til at skabe en forandring – men så ramte pandemien. Hvor er revolutionen endt? Har corona bremset dem, eller ligger den og ulmer under pandemien?  Det er nogle af de spørgsmål, som Toke Arnoldi fra U35-bestyrelsen og studentermedhjælper Meriem-Hadia Charif prøver at finde svar på i dette afsnit af ”Corona og Revolutioner”. Med i studiet har vi Algeriet-ekspert Rasmus Boserup, direktør i EuroMed Rights.  

I serien ”Corona og Revolutioner” dykker ungdomsafdelingen DUS U35 ned i de forskellige prodemokratiske bevægelser, som var godt i gang, før COVID-19 dominerede verdensbilledet. Vi undersøger, om corona har bremset revolutionerne, eller om de stadigvæk findes bag pandemiens skygge. Dette første afsnit handler om Libanon. Her undersøger vi sammen med mellemøstekspert Hanna Ziahdeh og seniorforsker på DIIS Helle Malmvig, hvad der blev af Libanons Thawra-revolution, som startede i oktober 2019.  Toke Arnoldi fra U35's bestyrelsen og studentermedhjælper Meriem-Hadia Charif er værter. OBS: Der kan forekomme uregelmæssigt lydniveau, som skyldes teknisk fejl ved optagelse. 

Henover sommeren er Hviderusland gået fra at være en hvid plet på europakortet til at være det mest omtalte emne i europapolitikken - måske bortset fra pandemien.  De fredelige folkelige demonstrationer har pågået siden præsidentvalget i august, hvor Aleksandr Lukasjenko ved gennemgribende valgfusk erklærede sig for vinder over oppositionsleder Svetlana Tikhanovskaja. Den demokratiske revolution er omfattende og nødvendig, men med Rusland som beskytter af det gamle regime stiller de fredelige demonstranter et større sikkerhedsdilemma op. Hvad kan og skal EU gøre, og hvad betyder uroen i Hviderusland for sikkerhedspolitikken i Europa? Vores sikkerhedseksperter Tage Baumann og Per Carlsen diskuterer emnet. Direktør Charlotte Flindt Pedersen er vært.  Note: Optagelserne blev gjort i starten af september.